Det er kun for piger og sådan har det været altid

10. juli 2021 kl. 06.00

De grønne pigespejdere har netop været på tur til hytten på Døvlingevej, hvor de arbejdede med verdensmålene.

Pga corona holdt de lejren i egen gruppe men med virtuelt velkomstbål.

- Vi fik bygget et rimeligt stort spisebord- så stort skal det ikke være til verdenslejren i 2022, lyder det fra spejderne.

De grønne Pigespejdere på verdensplan fyldte 80 år 1. april 2021. Spejderbevægelsen spredte sig og 4. maj 1919, blev KFUK- spejderne stiftet i Danmark af Ingrid Ulbricht. ( 2. maj 2003 skiftede de navn til De grønne Pigespejdere).

I efteråret 1940 blev der samlet en førerpatrulje bestående af Inger Sørensen, Elisabeth og Ruth Mulvad. De lærte spejderfærdigheder af drengespejderne og godt rustede, startede de 1. april 1941 KFUK spejderne op i Brønderslev.

De holdt til i KFUM huset i Bredgade og senere Missionshuset.

- Jeg husker tydeligt kælderen i missionshuset, hvor jeg startede mine ugentlige spejdermøder, siger Trine Budolfsen.

- Da var min mor spejderleder sammen med Anna Bjerregaard og Karla Larsen.

- Først i 1970’erne fik vi bygget spejderhytten på Døvlingevej, hvor vi stadig holder til

De grønne pigespejdere er det eneste korps i Danmark som udelukkende er for piger og ledes af kvinder. Vi er medlem af WAGGGS (Word Association of Girl Guides

and Girl Scouts) og deres protektor er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, lyder det fra pigerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste