Billede beskrivelse

Det er f..... uhyggeligt

26. oktober 2017 kl. 07.32

Det er halloween tid og uhyggen spreder sig i Brønderslev. Fredag får den lige en nøk opad, når butikkerne i Brønderslev slipper uhyggen løs.

- Vi fejrer halloween med masser af gode tilbud i butikkerne samt aktivitet og liv i gaderne, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

Han håber at børn og forældre kigger forbi og gerne udklædt. Der er nemlig mulighed for at få en præmie for den bedste udklædning.

Det bedst udklædte barn vinder et gavekort på 1.000 kr., og der ud over finder vi to vindere af et gavekort på 250 kr. via en lodtrækning blandt alle fremmødte.

Selve kåringerne og udtrækningen kommer til at foregå i halloween-teltet i Algade fra kl. 16.30. - Vi har allieret os med nogle uhyggelige monster-eksperter som dommere, så jeg vil opfordre børnene til at gøre noget ud af udklædningen, fortsætter Lars Bisgaard Andreasen.

Alle udklædte vil få en lille hilsen med hjem. Også de voksne kan få en lille god-bid med på vejen.

Butikkerne byder på lidt lækkert til kunderne hele dagen, og disker op med en - i dagens anledning - skræmmende god service.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste