Billede beskrivelse

Der skal da vand i et gadekær Nyt bypark i Øster Brønderslev

25. juni 2018 kl. 06.04

ØSTER BRØNDERSLEV: Der skal selvfølgelig vand i et gadekær. Det mener man i Øster Brønderslev Borgerforening, der sammen med Brønderslev Kommune står for etableret af en bypark kaldet "Gadekæret".

Oprindeligt var det planen, at området skulle være en slags gadekær uden vand. Men i og med, at borgerforeningen har fået 300.000 kr. fra fonde, skal de bruges til blandt andet en form for springvand eller en vandkunst samt til andet "udstyr" på pladsen ved kirken.

Her skal borgere i alle aldre kunne samles. Der skal være borde, bænke, en grillhytte, legeredskaber med mere.

Der skal også være belysning, der harmonerer med den øvrige belysning i byen.

Der skal ske beplantning med buske, roser med mere, så der bliver mindre "rum" i "gadekæret".

Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg har endeligt godkendt lokal- planen, der åbner for, at byparken kan etableres, og der opføres boliger på området.

Der bliver tale om 10 mindre boliger. Der skal bygges boliger, for at skabe økonomi i det samlede projekt for området.

Der skal også etableres parkeringspladser til kirken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste