Der lukkes for det varme vand
BRØNDERSLEV: I forbindelse med fjernvarmearbejde på varmeværket i dag, torsdag, vil der i Brønderslev by kunne opleves manglende fjernvarme. Der lukkes mellem klokken 19 og 05 fredag morgen.
- Der vil i perioden kunne forekomme mangel på varmt vand, fortæller direktør Torkil Bartholdy Neergaard fra Brønderslev Forsyning.
- Afbrydelsen skyldes, at der i en periode på to-tre timer lukkes helt for hovedforsyningen fra varmeværket på Virksomhedsvej, da vi er nødt til at udskifte en vigtig energimåler.
- Fra ventilerne åbnes igen, til varmen når rundt i alle kroge af ledningsnettet, går der yderligere nogle timer. Der er sendt sms-varsel ud til borgerne. Fra varmeforsyningen beklager vi de gener, der måtte være.