Der blev tændt lys for 468

21. juni 2017 kl. 07.54

En mindeværdig lysceremoni var en del af Stafet for Livet. Omkring 2000 var mødt op i Hedelund Rhododendronpark til lysceremonien.

468 lysposer blev opstillet på Buus-scenen. Det var for at hædre dem, der kæmper mod kræften og mindes dem, der har tabt til kræften.

- Vi vil gerne markere håbet, sagde kirkepilot Miriam Madsen, der holdt tale i forbindelse med lysfesten. Vi kæmper for livet og vi kæmper for hinanden. Det er en fælles sag, der kæmpes for.

Der blev holdt et minuts stilhed, og løbet blev afbrudt under lysceremonien.

Formand for borgerforeningen Borger9700, Jens Tofting, fortæller, at 1018 deltog i Stafet for Livet. De gik og løb flere end 20.000 omgange i parken, og tilbagelagde således mere end 17.000 kilometer på de 24 timer.

Endnu er overskuddet ikke gjort op. Der blevet løbet og gået mellem 250.000 kr. og 300.000 kr. ind. Dertil kommer forskellige andre indtægter, der endnu ikke er gjort endeligt op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste