Den bedste historie
Danmark blev ikke en småstat i 1864 - skredet skete allerede da vi mistede vi Norge 50 år tidligere. Fra da af levede vi på stormagternes nåde.
Sådan lyder en af de centrale pointer i det "bedste værk om Nordens historie" udgivet de seneste tre år.
Og netop med den begrundelse modtog historikerne Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet, og norske Morten Nordhagen Ottosen, Krigsskolen i Oslo, i aftes Den Nordiske Historiebogspris for deres værk, der udkom for tre år siden.
Det skete ved en festmiddag i anledning af denne uges Nordisk Historikermøde i Aalborg, der har samlet flere end 500 historikere fra mange lande, primært de nordiske.
De to forfatteres bog er udkommet på både engelsk, norsk og dansk; på dansk med titlen "1814 - krig, nederlag, frihed".