De mindste i Luciaoptog
Byens dagplejer og vuggestuer mødes i fælles Lucia optog
BRØNDERSLEV: Torsdag 13. december bliver der et Luciaoptog i Brønderslev midtby med nogle ganske unge deltagere.
Det er byens dagplejere og vuggestuer, der mødes, og de indleder ved Agerbæk klokken 10 og får ned ad Nygade, hvor de slutter ved pladsen på Algade, hvor de går rundt om det store juletræ.
- Det er efterhånden blevet en god tradition, at vi mødes, de private pasningsordninger, den kommunale dagpleje, samt byens vuggestuer og andre der har lyst til at deltage med deres børn, oplyser Pia Kjær, der har den private pasningsordning Børnehuset Cirkeline.
I år er det efter aftale med Brønderslev Handelsstandsforening.
- Der vil være lidt godt til ganen til børnene, når vi har sunget et par sange og gået rundt om juletræet. Vi glæder os til at se så mange som muligt.