Garant i Brønderslev har lagt 5000 kvadratmeter Foto: Timberman
Livet her

De har lagt virkeligt meget gulv i markant byggeri i Brønderslev

03. august 2021 kl. 12:00

Gulvvirksomheden Timberman har leveret hele 5.000 kvadratmeter gulv til det stort boligbyggeri på Banegårdspladsen i Brønderslev med i alt 116 boliger, Brunder Tårnhuse. Gulvene, der er i vinyl, er leveret og monteret i samarbejde med Garant Brønderslev.

Det oplyser Timberman i en pressemeddelelse.

Det er Garant Brønderslev, der har stået for at montere gulvene i de mange forskellige boliger, og ifølge indehaver af Garant i Brønderslev, Frode Langagergaard, har det været en særligt tilfredsstillende opgave at stå for monteringen:

- Tårnhusene er et stort projekt for en by som Brønderslev, og som lokal virksomhed er vi glade for at kunne være en del af det. Det betyder meget at kunne støtte op om de lokale projekter.

Indehaver af Garant, Henrik Pedersen, betegner det som en speciel opgave.

- Det er en større opgave med mange kvadratmeter, og det er ikke en opgave, der lige kommer til os hveranden uge. Der har været en masse spillere, og det er med at få det til at passe, men det er gået rigtigt fint, fortæller han.

I alt har det taget et halvt år at lægge de mange kvadratmeter gulv.

Henrik Pedersen fortæller, at vinylgulve er blevet utroligt populære.

- De har nogle gode egenskaber. Det er lunt at færdes på og er utroligt slidstærkt, fortæller han - og peger på, at 8 ud af 10 gulve, som Garant Brønderslev sælger i dag, er vinyl.

Der er dog også lagt trægulv i nogle af lejlighederne i det nye byggeri.

Projektkonsulent hos Timberman, Alex B. Jørgensen, peger på, at vinylgulve i dag fås, så de til forveksling ligner et trægulve og på den måde skaber en mere hyggelig og hjemlige atmosfære. Samtidig er vinylmaterialet ekstremt slidstærkt, hvilket mange udlejere og lejere vægter højt, da de således ikke skal slibe dem ned ved udflytning.

Dansk Boligbyg står for at opføre byggeriet i Brønderslev som totalentreprise, mens bygherre er det almene bygge- og boligadministrationsselskab Domea og Svend Åge Christensen.

Projektet består samlet set af 66 almene familieboliger, 30 ungdomsboliger og 20 private boliger, og derudover er der yderligere 30 studieboliger og seks flexboliger.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu