De første studenter

19. juni 2017 kl. 11.53

Mandag formiddag udklækkedes de første studenter på Brønderslev Gymnasium og HF-kursus.

Første student, der fik huen på, var Simon Bang Sørensen fra Jerslev.

Hans fremtid er kortlagt i den kommende tid.

- Jeg skal efter sommerferie på gymnastikhøjskole i Viborg, og derefter skal jeg ind til Den Kongelige Livgarde, fortæller Simon Bang Sørensen. Derefter venter sikkert nye studier.

Simon Bang Sørensen fik 7 i mundtlig historie, hvor han var oppe i renæssancen.

Den første hf-student var Iben Nordlund Kragh fra Vrå.

Det næste års tid står på hårdt arbejde for Iben, der gerne vil tjene penge til at rejse, inden hun igen skal studere.

Hun fik også 7 i kultur og samfundsgruppe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste