De cyklede sig til 42.172 kroner
Cykelløb i Thise sikrede gymnastikforening nye redskaber
THISE: Der er sommerfest i Thise, og et af højdepunkterne var et cykelløb, med 72 ret forskellige deltagere.
- Det var lige fra de helt små, der kørte på løbecykel, og til den ældste på 72, fortæller Katrine Taagaard, formand for aktivitetsafdelingen under Thise IF, som står bag sommerfesten.
Der blev kørt frem og tilbage på en strækning over tre kilometer, og der var besøg af youtuber og radiovært Johnni Gade, som speakede, kommenterede og interviewede folk.
Cyklisterne havde forinden været ude at finde sponsorer blandt venner, familie og erhvervsdrivende, og de cyklede godt 42.000 kroner ind, hvilket er rekord.
- Det skal gå til børne- og ungdomsholdene i idrætsforeningen. Det bliver hovedsageligt gymnastik den her gang, for de har hårdt burg for nye gymnastikredskaber, så det er lidt øremærket dertil, fortæller Katrine Taagaard, der dog også tror, at der kan blive lidt til de andre afdelinger, hvis de mangler.
Hun melder også, at sommerfesten går godt - den strækker sig over flere dage med mange aktiviteter på programmet.