Cup i Søhesten
Svømmere fra Hjallerup klarede sig godt på hjemmebane
HJALLERUP: Søndag afholdt svømmeklubben Søhesten Nordjyske Cup 2. Der blev derfor svømmet igennem på hjemmebane.
Det oplyser Line Niss, der er cheftræner i klubben.
- Et hav af medaljer og personlige rekorder blev endnu engang trukket hjem. Klubbens nylavede kampråb blev indviet, og det trak dejlig meget positiv opmærksomhed til. Sæsonens første tre stævner har været helt fantastiske, og svømmerne har klaret sig til ug. Hallen var fuld af god stemning, og det lykkedes at hive hele 19 medaljer med hjem. Det var nogle stolte trænere der sendte sine svømmere hjem.