Crazy christmas

14. december 2017 kl. 18.12

Dansende elever i gaderne, juleløjer i butikkerne, sjove julehilsner til kunderne.

Man bliver udsat for lidt af hvert, når eleverne fra Nordjyllands Idrætshøjskole i samarbejde med Brønderslev Handel udsætter butikkernes kunder for rigtig julestemning.

- Torsdag ved 13.30 tiden laver Idrætshøjskolens elever nemlig en juleraid i byen, og Handelschef Lars Bisgaard Andreasen lover at der bliver gang i gaden.

- Der bliver sunget og danset og måske også drillet lidt, fortæller han med et smil.

- NIH har også tidligere år lavet en tilsvarende aktivitet, men i år er man gået sammen med Brønderslev Handel omkring arrangementet.

- Det er en del af vores nye strategi med at samarbejde med alle institutioner, uddannelsessteder og foreninger i vores handelsområde, fortæller Lars Bisgaard Andreasen.

Han mener at det er den bedste måde at skabe sammenhængskraft i byen og styrke den som en stærk handelsby i Vendsyssel.

- Nordjyllands Idrætshøjskole er jo et kæmpe aktiv for Brønderslev og omegn, så vi er utrolig glade for at Idrætshøjskolen er med på at samarbejde omkring aktiviteter i Brønderslev.

Eleverne vil være at finde i bybilledet i lidt over en times tid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste