Billede beskrivelse

Container med digital turistinfo i Hals

Planer om container, er skal være et vigtigt led i den lokale turistformidling

18. februar 2020 kl. 11.03

HALS: Hals Turistforening har fået såvel byggetilladelse som kommunale midler til at opstille en container ved rundkørslen på Aalborgvej i Hals. Containeren skal efter planen rumme skærme med turistinfo om hele Østkysten.

Ifølge formanden for Hals Turistforening, Ulla Manstrup andrager budgettet 200.000 kr. og foreløbig er de 50.000 kr. i hus via en bevilling fra Aalborg Kommune.

- Derudover håber vi, at fonde og sponsorer vil hjælpe os med dette projekt, siger Ulla Manstrup.

- Vi anser containeren for at være et vigtigt led i den lokale turistformidling. Og hvis det skal lykkes, har vi også brug for frivillige, der vil være med til at løfte hele projektet, tilføjer Ulla Manstrup.

Hun slår samtidig fast, at foreningen selv råder over midler, som skal bruges på tiltaget, hvis ikke der findes yderligere sponsoropbakning.

Containeren er godt 6 meter lang og knap 2,5 meter bred. Den skal efter planen stå på et hjørne af parkeringspladsen ved skolen med front mod Aalborgvej.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste