Seneste nyt
Billede beskrivelse

Computerkunst på NIH

11. november 2017 kl. 08.55

Kunstneren Kirsten Danielsen er denne måneds udstiller på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.

- Jeg har i mange år arbejdet med computerbaseret grafik og layout, og med tiden fandt jeg i også i maleriet en måde, at få udnyttet mine kreative tanker og ideer på, fortæller Kirsten Danielsen.

- Det er vigtigt, at mine malerier fortæller en historie. Jeg bruger naturen, historiske begivenheder, nationale kendetegn og samfundsmæssige problemstillinger som inspiration. Der er altid en historie, som skal fortælles, og det bliver ikke altid lige smukt. Et eksempel er mit maleri ’Evig Fattigdom’. I det maleri havde jeg lyst til at sige noget om alle sultne på jord, som lider en krank skæbne, når nødhjælpen ikke når frem. Kig på billedet og se om du som beskuer kan se andre ting.

- Jeg arbejder til dagligt med strategisk læringsdesign, læreprocesser og træning og hjælper andre til at træffe karrieremæssige valg. Jeg er blandt andet uddannet uddannelses- og erhvervsvejleder, og til daglig er jeg ansat som uddannelseskonsulent på et Jobcenter, hvor jeg samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at udvikle og gennemføre uddannelser for ledige. Når jeg arbejder med motivation til at træffe karriere- og uddannelsesmæssige valg, anvender jeg storytelling, som metode. Jeg benytter det meste af min fritid som autodidakt kunstmaler. Jeg underviser i akrylmaleri, hvor der tages udgangspunkt i ’dig og din kunst’. Jeg anvender lag på lag teknikker, lasering og drip-painting. Jeg elsker, når jeg kan tilføre mine malerier det sidste personlige touch med Posca-tuscher, fortæller Kirsten Danielsen.

- Jeg udstiller mine malerier i virksomheder og kunstforeninger og har udstillet rigtig mange steder i Jylland og på Fyn.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste