Billede beskrivelse

Cheftræner fortsætter i Hot Shots

17. maj 2017 kl. 17.52
Opdateret kl. 21.04

Steffen Jensen fortsætter som træner i BFC Vendsyssel Hot Shots.

- Steffen Jensen trådte beredvillig til da vores daværende træner Alex Jureksson måtte rejse hjem til Norge, i Februar måned, da det ikke var lykkedes klubben, at finde arbejde til ham her i Danmark, fortæller formand for Hot Shots, Jeppe Bisgaard.

- Steffen Jensen havde i en periode på to måneder, på grund af en alvorlig knæskade, virket som assisterende træner i samarbejde med Alex Jureksson, og Steffen Jensen fik så meget styr på tropperne, at klubben vandt alle sine kampe i grundspillet, efter Steffen Jensens tiltræden.

- For Steffen Jensen er rollen ikke ny, idet han har virket som spillende træner i både det tidligere Outlaws og AaB Floorball og Steffen Jensen nyder stor respekt fra alle spillerne på holdet.

- Nu er det en ny rolle, som cheftræner, og i den anledning udtaler Steffen Jensen:

- Jeg har selvfølgelig tænkt meget over det store ansvar der er i forbindelse med et ja til BFC Vendsyssel Hot Shots, jeg ved at målsætningen er at vinde, men det er måske det der gør det ekstra spændende at sige ja, da det ligger tæt op af min egen holdning til floorball, jeg får ansvaret for eliteholdet, i en klub, hvor målsætningen altid har været, at være blandt de bedste, og fortsat er det, en klub der giver spillerne et ansvar, men samtidigt en mulighed for, trods amatørstatus, at koncentrere sig om at spille floorball, med den nødvendige opbakning på alle fronter, ikke mindst fra Danmarks bedste floorball publikum.

BFC Vendsyssels formand, Jeppe Bisgaard, udtaler i forbindelse med indgåelse af aftalen:

- Ingen skal være i tvivl om at aftalen med Steffen Jensens passer os utroligt godt, jeg har efterhånden kendt, og fulgt Steffen Jensen i 10-12 år fra dengang han som ganske ung, spillede i klubben, det har ikke manglet på opfordringer til Steffen Jensen, fra min side, om at vende tilbage, for to år siden lykkedes det, og det er vi naturligvis glade for i dag.

- Steffen Jensen er en ægte figther og som spiller nød han stor respekt fra sine medspillere, jeg er sikker på at det også kommer til at gælde i hans fremtidige job som cheftræner i klubben, lyder det fra Jeppe Bisgaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste