Billede beskrivelse

Byfest toppet med 3 gange 50.000 kroner

10. september 2023 kl. 10.00

Mens byfesten i Gandrup vanen tro blev en festlig affære, så bidrog Sparekassen Danmark Fonden Hals til at sætte prikken over i'et med hele tre flotte donationer til værterne fra Gandrup Sportsklub. 

I forbindelse med arrangementet i teltet lørdag aften benyttede fondens formand, Jens Højer lejligheden til at overrække 3 gange 50.000 kr. til klubben. 

Den første andel gik til færdigrenovering af omklædningsfaciliteterne i kælderen under klubhuset, mens yderligere 50.000 kr. var møntet på selve arrangementet. Sidstnævnte trak i øvrigt over 500 gæster i teltet.

Og endelig kunne Jens Højer bidrage med den sidste donation, der sikrer endnu en byfest i 2024.

De mange penge udløste selvsagt solide klapsalver, ligesom Hans Jensen fra festudvalget takkede både fonden og den lange række af øvrige sponsorer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste