Butikker: Lukket på grund af motion
Der blev rigtigt motioneret i Brønderslevs gader fredag. 100 elever fra Nordjyllands Idrætshøjskole skabte bevægelse, og de fik et par hundrede ud at motionere.
Butikkerne var med på ideen og lukkede i de fem minutter, aktiviteten varede, for at både ansatte og kunder kunne være med.
Højskoleeleverne havde selv medbragt musikanlæg på en trækvogn, og da der blev skruet op, blev der gang i bevægelserne.
Der blev motioneret til tonerne fra blandt andre Peter AG. Eleverne gav også en opvisning i dans i Nygade. I alt seks steder i byen satte eleverne gang i motionen. Eleverne fra højskolen kom ud på en fem kilometer lang spadseretur i forbindelse med dagen.
- Næste år håber vi, at der bliver dobbelt så mange, siger lærer Jens Mortensen fra Nordjyllands Idrætshøjskole.
Det hele begyndte i Nygade. Højskoleeleverne
- Det er bare en god idé, og ih hvor er det sjovt, lyder det fra Kirsten Christensen, tidligere indehaver af Bog & Idé i Brønderslev.
- Man får helt ny energi, bemærker Nicolai Sthyr-Nielsen, der er butikschef i Støj i Nygade i Brønderslev, der rigtig fik straks musklerne.
Også indehaver af Mr Agerbæk, Jan Agerbæk, blev grebet af stemningen.
- Det er godt med motion, bemærker han. Hele butikken bakker op om ideen.
- Vi er glade for den opbakning, der har været, siger handelschef Lars Bisgaard.
- Det er noget vi helt sikkert gør igen, fortæller lærer Anja Bech Toftrup fra Nordjyllands Idrætshøjskole, der fortæller, at skolen gerne vil være en del af Dansk Arbejder-Idrætsforbunds motionsdag.