Budolfi Plads er landet efter syv år
Syv år med drøftelser, forhandlinger, møder og planlægning og konkurrence blandt arkitekter er nu nået til vejs ende.
Planen for hvordan Budolfi Plads, skal se ud om nogle år, er endelig vedtaget,
At en planlægning varer så længe, vækker sædvanligvis anstød, men med Budolfi Plads forholdt det sig modsat.
De mange år tillægges således æren for, at der er kommet relativt få indsigelser fra borgerne til planen.
- Budolfi Plads har været udsat for en meget grundig proces, både i forhold til borgere og byråd, sagde by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen i sin anbefaling af lokalplanen, hvor han henviste til, at den endelige plan bygger på principper, der stammede tilbage fra den inddragelse af borgerne, der fandt sted tilbage i 2010.