Brug for indsamlere
Dansk Flygtningehjælp søger indsamlere til landsindsamlingen søndag 5. november.
Jo flere indsamlere, jo flere penge. Sådan er det.
De indsamlede penge går ikke til flygtninge i Danmark. De går til de tusinder af mennesker, der har måttet flygte fra Myanmar, de går til syriske flygtninge i bl.a. Libanon, og de går til flygtninge fra Sydsudan.
Det formodes, at Uganda har taget mod 900.000 flygtninge fra Sydsudan. Der er ekstremt brug for at sikre, at disse mennesker kan få rent vand, og at de kan få den nødvendige medicin og hjælp til at etablere sig i Uganda.
Heldigvis plejer der at være stor forståelse i Brønderslev kommune for, at vi må hjælpe disse menneker. Folk plejer at tage pænt mod indsamlerne, så man kan roligt melde sig som indsamler. Vi skulle gerne finde 10-15 indsamlere mere, så alle områder i kommunen kan få besøg. Man kan tilmelde sig på www.flygtning.dk eller kontakte undertegnede.