Livet her

Brønderslevs stolthed: Angriber sætter ord på en svingende sæson

Af Anders Abildgaard Thomsen, Seriesport.nu

04. december 2022 kl. 07:59

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Rolf Toft fra Brønderslev Idrætsforenings hold i serie 1. 

Levede jeres efterårssæson op til de forventninger som du og klubben havde og hvad kunne I potentielt have gjort anderledes?

- Vi havde en forventning om at spille med om oprykning, og vi kommer i playoff om oprykning til JS, selvom det selvfølgelig var skuffende, vi ikke rykkede op. Vi var for langsomme til at sætte en stime sammen med ubesejret kampe.

Samt hvilke 3 ord føler du så passer bedste på denne generelt set, og hvor endte i henne i tabellen?

- Svingende, da vi svingede rigtig meget i niveau fra kamp til kamp i første halvdel af sæsonen og får aldrig sat en stime sammen af sejre. Flot fodbold, jeg synes de sidste mange uger af sæsonen, har spillet noget rigtig flot fodbold. God holdånd, jeg synes vi gennem store dele af sæson vist fantastisk holdånd og at vi i truppen/klubben har det godt sammen.

Når du ser på jeres pointhøst og placering i tabellen, føler du så at de 2 ting stemmer over ens?

- Ja, med 25 point i 14 kampe stemmer det meget godt, især når man på 1. Plads har Aabybro Fodbold - AAIF som ikke tabte hele sæsonen.

Hvilket hold så du som rækkens mest positive overraskelse, og hvorfor vælger du at pege på dem?

- St. Restrup IF - RIF, de kom som oprykker og spillede noget positiv fodbold og med 2-3 kampe igen lå de til oprykningssplayoff.

Som regel er der også et hold der har haft en sværere sæson end forventet, hvem havde du forventet at se højere i tabellen?

- AaB af 1885, de ender under nedrykningsstregen, og havde som minimum forventer at se dem i midten af tabellen.

Hvis du skal se overordnet på jeres række, hvordan vil du så beskrive det niveau, der har været i rækken og er du overrasket over dette?

- Jeg har været positivt overrasket over niveauet fra oprykkerne, at holdene har slået hinanden på kryds og tværs.

Følg Seriesport.nu på https://www.facebook.com/seriesportnu

Annonceret indhold

Nyeste