Billede beskrivelse

Brønderslevbokser var tæt på guldet

03. maj 2023 kl. 08.17

Brønderslev Bokseklubs unge weltervægtsbokse Robert Lundberg, måtte i weekendens Nationale Begynderboksemesterskaber ”nøjes” med en sølvmedalje. 

- Men det burde have været en guldmedalje, skriver bokseklubben i en pressemeddelelse. 

Efter at have vundet sin semifinale overbevisende om lørdagen med dommerstemmerne 5-0 over August Christoffersen fra Team Bredahl, så var optimismen stor hos Robert inden søndagens finale mod Axel Morrison fra BK Limfjorden, Skive. 

Og det gik også helt efter planen i de to første omgange mod Skivebokseren, som Robert vandt, men i 3. omgang gik han lidt ned og lukkede sin modstander lidt mere ind i kampen. 

Det var første gang, at Robert boksede tre-minutters omgange, og det snød ham lidt. Men med to vundne omgange og en omgang, som var mere lige, så var både sekundanter og bokser ret overbeviste om, at sejren ville gå til Robert. 

- Og da Skivebokserens sekundant signalerede et ”tillykke med sejren”, troede vi, den var hjemme. Men fire af dommerne mente noget andet, så med dommerstemmerne 4-1 gik sejren til Axel Morrison. Ak, ja, sådan går det en gang imellem, skriver klubben.

Men en sølvmedalje ved danske mesterskaber er nu ikke så dårligt endda.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste