Brønderslev-ryttere godt hjemme fra Ungdoms-EM i Schweiz
Fire ryttere fra MTB Racing Nord har i august været til Ungdoms-EM i mountainbike i Capriasca, Schweiz.
Vi har fået denne status fra klubben om, hvordan det gik rytterne fra Brønderslev.
- I den første uge i august var vores fire ryttere, Lærke Dissing Andersen, Freja Dissing Andersen, Nicoline B. Vestergaard og Sebastian B. Vestergaard med til ungdoms-EM.
Det var en fed oplevelse. Sporet var meget teknisk med mange højdemeter, store sten og rødder. Desuden var der meget varmt, 33-38 grader, så alt i alt meget anderledes end herhjemme.
Til EM køres fire forskellige løb: Time trail på en 600 meter kort bane (TT), Team relay - et hold løb på XCO ruten, eliminator, og XCO løbet.
Sebastian stillede op som U17, 2. års. Han lavede en super god tid på TT og kvalificerede sig til eliminator, hvor han klarede sig igennem til 2. runde. Her blev han nr. 28/64 ryttere.
Til team relay klarede holdet sig også rigtig godt. Til XCO havde Sebastian start som nr. 79, her kæmpede han sig op på en flot plads som nr. 33 ud af 140 ryttere.
Nicoline stillede op som U17, 1. års. Her var der 70 deltagere, så noget helt andet end herhjemme. Nicoline gjorde det rigtig fint i TT og til team relay lavede hun en god tid.
Desværre havde hun et stort uheld 2 dage inden XCO. Hun var okay på dagen og gennemførte de 3 runder til XCO løbet.
Lærke stillede op som U15, 1. års. Lærke kom godt fra start på TT, men styrtede få meter før mål.
Til team relay kører holdet en god tid. De startede som hold 109 og kører sig op til en 80. plads. Lærkes XCO gik også godt, startede som nr. 30 og kører op på en flot 17. plads.
Freja stillede op i U17, 2. års. Hendes TT gik godt og det samme gjorde Team relay hvor holdet fik en 28. plads ud af 126 hold. XCO løbet var ugens højdepunkt.
Freja startede som nr. 21. Hun kørte et stærkt løb og fik sig kørt op på en 11. plads ud af 67.
- Det var en stor oplevelse for vores ryttere at deltage i mesterskabet og samtidig få en masse gode sociale relationer med resten af rytterne i det danske team.