Billede beskrivelse

Brandmænd får en kvindelig kollega

07. december 2017 kl. 06.09

Falckstationen i Hals er ikke længere kun en mandearbejdsplads. Den første kvindelige brandmand er netop ansat, og fremover suppleres enheden således af Bettina Møller Rasmussen.

- Jeg ser meget frem til for alvor at komme i gang, siger Bettina Møller Rasmussen, der i forvejen har en funktionsuddannelse via Frederikshavn Brandvæsen. Hun arbejder til dagligt som kontorassistent, og er delvist bosiddende i Hals.

- Så det ligger lige for at indgå i korpset, tilføjer den nye brandmand.

Tiltrædelsen hilses også velkommen af stationsleder Michael Skytt.

- Der er ingen tvivl om, at det er godt med kvindeligt supplement. Det skaber en anden atmosfære, og det kan nogle gange være tiltrængt på en arbejdsplads, hvor der kun er mænd. Og så ved jeg, at Bettina tilmed er fagligt dygtig, så det kan kun blive godt, konstaterer stationslederen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste