Brand i etageejendom i Brønderslev

10. februar 2018 kl. 09.50

Ved godt 9-tiden fredag udbrød der brand i ejendommen Nørregade 4 i Brønderslev, der rummer blandt andet caféen CT.

Falck sendte flere udrykningskøretøjer blandt andet brandbiler, ambulancer og lægeambulance.

Branden er opstået i kælderen, og skyldes ifølge beredskabet måske varmeanlægget.

gæsterne i CT er sammen med beboere i etageejendommen evakueret. Også brugerne hos naboen, Kirkens Korshærs Værestedet, Nørregade 6, forlod stedet.

Personalet på CT tør ikke sige noget om, hvornår CT kan genåbne. Cafeen er stærkt røgskadet.

- Jeg lugtede røg i lejligheden, fortæller Pia Haaning, der bor Nørregade 2, til NORDJYSKE og i hast måtte forlade lejligheden.

Hun har taget midlertidigt "ferieophold" hos forældrene på Storebæltsvej i Brønderslev. Hun regner med, at der går en uges tid, inden hun kan være tilbage i sin lejlighed.

- Jeg var ellers lige kommet på plads i min nye lejlighed, og e rigtig glad for at bo der.

Pia Haaning blev vækket af larm i opgangen og røg i soveværelset. Hun blev modtaget af politifolk og brandfolk.

Alt i lejligheden skulle skadeservice have pakket ned, mens skaderne fra branden udbedres.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste