Signe Nørgaard Løgsted, leder af Børnehaven Troldehøj, Dorte Vestergaard, afdelingsdirektør Sparekassen Vendsyssel Brønderslev afdeling samt Sisse Krogh Larsen, formand for forældrebestyrelsen samt repræsentant for Støtteforeningen. Privatfoto
Livet her

Børnehave fik borde og bænke til legepladsen

19. juni 2021 kl. 13:00

Børnehaven Troldehøj i Øster Brønderslev har haft besøg af Dorte Vestergaard fra Sparekassen Vendsyssel. Hun kom for at overrække Støtteforeningen for Troldehøjs Venner en donation på 34.500 kr. til borde og bænke til børnehavens legeplads, som de havde modtaget fra Sparekassen Vendsyssels Fond.

Det oplyser forældrebestyrelsen i Troldehøj og Støtteforeningen for Troldehøjs Venner, der skriver:

- Til at modtage donationen var leder af Troldehøj, Signe Løgsted, og formand for forældrebestyrelsen samt repræsentant for Støtteforeningen, Sisse Krogh. Støtteforeningen for Troldehøjs Venner har tidligere på året ansøgt om en donation til borde og bænke ved Sparekassen Vendsyssels Fond, som blev bevilliget.

Støtteforeningen er etableret af forældrene i Børnehaven Troldehøj for nogle år siden, og formålet er at støtte børnenes og personalets vilkår i forhold til sociale og kulturelle aktiviteter samt børnenes udfoldelsesmuligheder i børnehaven.

- Udover den meget flotte donation havde Dorte også is med til både børn og voksne - og det vakte stor glæde i varmen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu