Børn på feriekoloni
Red Barnet Oplevelsesklub har igen i år været på lejr i kommunes feriekoloni Munkens Klit ved Løkken.
Familierne og de frivillige ankom til Munkens Klit i strålende sol, og efter at børnene havde fundet deres værelser og den køje, de skulle sove i, var det de store klitter rundt om lejren, der blev indtaget med frydefuld leg og tummel.
Aftensmaden fredag aften blev spist ude, og derefter gik alle på stranden for at se solnedgangen. Lørdag gik alle i samlet trop til Løkken, hvor madpakkerne blev spist og lørdag aften, blev der hygget med bål og vaffelbagning.
Det var nogle glade børn og voksne, mættet af oplevelser, med røde kinder og måske lidt ømme ben, der søndag vendte hjem til Brønderslev. Alle kunne glæde sig over nye venskaber. Både familierne og de frivillige var enige om, at gentage turen til næste år.