Børn og voksne fejrede Dagplejens Dag
Dagplejens Dag blev onsdag behørigt fejret i Vester Hassing. De kommunale dagplejere mødtes med pyntede vogne ved Springvandspladsen, og gik herfra i optog til legepladsen ved Haslundparken.
Siden stod dagen på diverse aktiviteter med relation til temaet "Kroppen på Toppen". Balancegang, farve-leg og sansebane udgjorde nogle af indslagene på en dag, hvor der også blev spist medbragte madpakker i det fri. Inden middagsluren blev der desuden servere kage for børn og voksne.