Bjesktur i Komponistskoven

28. august 2017 kl. 08.08

- Vi kommer igen næste år! Der var almindelig enighed blandt deltagerne i naturvejledernes bjeskarrangement i Komponistskoven.

Naturvejlederne Christian Nørgaard og Knud Andersen besluttede på stedet, at de ville indbyde til et tilsvarende arrangement i 2018.

Efter en formiddag med mange regnbyger klarede det op, da de 28 deltagere blev budt velkommen med en lille smagsprøve af hvid brøndum krydret med strandmalurt.

Tidligere blev strandmalurten brugt som middel mod maveonde, bjesken var dengang meget, meget stærk og måske besk. Besk blev til bjesk, og det er ifølge naturvejlederne en mulig forklaring på benævnelsen bjesk.

Efter en kort introduktion begav hele flokken sig ud på en lille tur i området. Naturvejlederne udpegede egnede urter, og fortalte en god historier om planternes brug i historisk tid. Almindelig røllike en fremragende snapseurt blev bl.a. brugt som middel mod diarre, og har derfor navnet røvsnerpe! Tilbage fra turen havde naturvejlederne dækket op med ca. 30 forskellige kryddersnapse, samt de planter der var blevet brugt til fremstillingen. Så blev der smagt og snakket og udvekslet erfaringer.

Hvad er bedst at bruge som snaps? hvid brøndum eller ren vodka? Smag og behag er tydeligvis forskellig, men hyggeligt var det.

Naturvejlederne gav gode råd, og mange af deltagerne delte også ud af deres erfaringer. Den medbragte kaffe blev til slut nydt i det gode solskinsvejr, og alle drog glade hjem med ny inspiration til kunsten at sætte smag på en flaske brændevin.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste