Biskoppen synger for
Det bliver ikke kedeligt, lover arrangørerne. Biskop Henning Toft Bro synger for, når der torsdag 12. oktober er sangaften i Samlingshuset i Øster Brønderslev.
Der synges sange og salmer fra den rige danske sangskat, ligesom der synges nogle af biskoppens egne sange og salmer. Henning Toft Bro har tidligere været medlem af musikgruppen Tørfisk.
Hallund og Øster Brønderslev Menighedsråd er arrangør. Der er gratis adgang til aftenen.