BI-piger kravler til tops
Med en sejr på 4-1 hjemme over naboerne fra Aabybro IF, så lykkedes det søndag U14-pigerne fra Brønderslev Idrætsforening at spille sig til tops i tabellen. BI-pigerne fører nu pulje 911 i den såkaldte Liga 2 efter 3 sejre i lige så mange kampe.
Opgøret efterlod ingen tvivl om styrkeforholdet mellem de to, som inden kampen lå henholdsvis nummer 2 og 3. Brønderslev var langt det stærkeste mandskab med overvægt i alle spillets facetter. Efter et kvarter bragte Karoline Yde Truslev værterne i front på oplæg af Laura Sofie Brandborg.
Tolv minutter efter pausen blev det 2-0. Her nettede Frederikke Winther Nørskov via en assist af Warvin Maou. Sidstnævnte stod blot to minutter senere bag endnu et scoringsoplæg. Laura Sofie Brandborg blev noteret for målet, inden Nelie Dalsgaard Larsen reducerede for Aabybro i det 65. minut.
De tre point var dog aldrig truet, og mens Josefine Winther Nørskov scorede til 4-1 i kampens sidste minut, så cementerede hun også den velfortjente BI-sejr. I øvrigt på oplæg af Frederikke Winther Nørskov.