BI er jyske mestre
Fodbolddrengene fra U16-holdet kan nu kalde sig de bedste i Jylland
Efter en fantastisk sæson, kan BI fodbold U16 drenge kalde sig Jysk Mester 2018.
Kampen blev spillet på neutral bane i Havndal, ved Hadsund, modstanderen var Stilling IF.
Stilling IF kom foran i 1. halvleg, hvor de havde det meste af spillet og drengene fra BI, virkede lidt nervøse.
I 2. halvleg fik drengene lidt mere styr på spillet og fik scoret de to mål, der var nødvendige for en sejr.
- Det har været en fantastisk sæson for drengene, der er gået igennem turneringen ubesejret, 9 sejre og 1 uafgjort, samt tre sejre om kampen for det Jyske Mesterskab. De har et fantastisk sammenhold på denne årgang og de har vist godt spil gennem hele sæsonen. Alle, inklusiv træner Eivind Grepperud og hjælpetræner Jesper Thorndal, har ydet en stor indsats, for at nå hertil, fortæller Pia Kjær.
Lørdag 30. juni, holder de sæsonafslutning, med tur i Action House, samt grillhygge.