Bevægelse mod madspild i 10 år

Supermarkedernes salg af datovarer til nedsatte priser ligger i toppen blandt danskernes favorittiltag til at mindske eget madspild. Alt imens peger danskerne på de frivillige organisationer og foreninger som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark, viser en ny undersøgelse af KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad.

I år fejrer Stop Spild Af Mad, Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild, sit 10 års jubilæum. Gennem de sidste 10 år er madspild for alvor kommet på danskernes, detailhandlens, industriens, organisationernes og politikernes dagsorden.

Datovarer

I en ny undersøgelse af KANTAR Gallup peger danskerne på de frivillige organisationer og foreninger som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark. REMA 1000 er af danskerne blevet kåret som dét supermarked, der gør mest for kampen mod madspild i Danmark. Og at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser, indtager førstepladsen over de seneste 10 års tiltag mod madspild, der hjælper danskerne mest til at mindske deres madspild.

I en rangorden over hvilke tiltag mod madspild, der de seneste 10 år hjælper danskerne mest med at mindske deres madspild, er de fire mest populære i undersøgelsen: at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser (53 procent), at der er kommet flere produkter og forpakninger i supermarkeder, som henvender sig til singler og mindre husstande (25 procent), at der er generelt er kommet større viden om madspild i samfundet (24 procent), og at supermarkeder har indført styk-rabatter i stedet for mængderabatter (22 procent).

Redder anstrengt økonomi

Salg af datovarer til nedsatte priser hitter blandt danskerne - og dette kan den mangeårige medlem af Stop Spild Af Mad bevægelsen Gertrud Christensen nikke genkendende til. Gertrud Christensen er uddannet Cand.mag. i litteratur og kommunikation og arbejder som social media-analytiker og konsulent. Hun bor alene sammen med sin 14-årige søn David.

- Stop Spild Af Mad bevægelsen har medvirket til at min søn og jeg fik råd til en sundere og mere varieret kost, også når pengene var meget små, siger Gertrud Christensen.

Da hun blev færdiguddannet, var der desværre ingen jobs at få - det var midt i finanskrisen, og hun blev kontanthjælpsmodtager, mens hun stod alene med sin søn.

- I perioder måtte min søn og jeg leve for i alt 80 kroner om dagen. Men heldigvis var mange supermarkeder med inspiration fra Stop Spild Af Mad bevægelsen begyndt at introducere datovarer til nedsatte priser. Kød, fisk, pålæg, brød, grøntsager, frugt og bær samt økologiske varer til billige penge var med til at opretholde sund og varieret kost for min søn og mig. Og det blev til faste sunde kostvaner. Tiltag med datovarer til nedsatte priser hjælper både på at mindske madspild hos supermarkeder, samt hjælper danskerne med stramme madbudgetter. Både studerende, pensionister og mindrebemidlede danskere nyder godt af gode billige datovarer. Det er i en ægte win-win, siger Gertrud Christensen.

For 10 år siden talte næsten ingen om madspild. I dag er madspild blevet konkurrenceparameter blandt supermarkeder og i industrien, og der er omfattende fokus på madspild i hele værdikæden fra jord til bord.

Madspild er også i fokus i Regeringens Handlingsplan for FN’s globale Bæregygtighedsmål, hvori der nævnes, at Danmark generelt har et velfungerende affaldshåndteringssystem og indtager en førerposition inden for bekæmpelse af madspild.