Besøgstal mærkes af regnfuld sommer
Regn og atter regn.
Sådan er det danske sommervejr anno 2017 blevet beskrevet adskillige gange. Med et lidt pænere ord kan vejret kaldes ustabilt.
Og det er ikke kun skidt for dem med drømme om solbadning på de brede nordjyske strande. Også de nordjyske turistattraktioner, som trives under åben himmel, kunne have ønsket sig et mere venligt sommervejr..
- I juli lå vi foran sidste års besøgstal, indtil de sidste fem dage af måneden, hvor vi satte til, siger Henrik Johansen, direktør for Aalborg Zoo.
For Aalborg Zoo er regn fra morgenstunden det værste.
- Så laver folk andre planer. Og så bliver vi lidt irriterede, hvis vejrudsigten er for pessimistisk. For den er ofte værre end selve vejret, når folk skal bestemme, hvad de skal bruge fridagene til, siger han.