Besøg fra nabokirker
Folk lærer hinanden at kende på tværs af sognegrænser
JERSLEV: Sidste år besøgte menigheden fra Jerslev-Hellum-Mylund Kirker Øster Brønderslev Kirke for at være med til gudstjeneste og spise frokost sammen bagefter.
På søndag er det menigheden fra Øster Brønderslev og Hallund Kirker der tager turen til Jerslev Kirke.
- Formålet er at lære hinanden at kende på tværs af sognegrænserne og blive klogere på, hvordan man holder gudstjeneste i andre kirke, fortæller Tenna Lyng Svensson fra Jerslev Kirke.
Efter gudstjenesten i Jerslev Kirke klokken 10.30 er der frokost og diskussion i konfirmandstuen, og alle er meget velkomne.