Bedre mobildækning
Der er godt nyt for mobilbrugere i Hals-, Hou- og Ulsted-området. Dækningen forbedres, da teleselskabet 3 netop har etableret en ny masteposition på Gettrupvej. Masten har 3G- og 4G kapacitet, og skal bidrage til et generelt løft af dækning, rækkevidde og datakapacitet.
Ifølge selskabet vil mobilsignalet dog nogle steder stadig kunne opleves som svagt, når der tales i telefon indendørs. Det kan skyldes tætbefolkede områder i byerne, høje træer, materialer som beton eller energisparende ruder. Her kan wi-fi opkald være en løsning til at forbedre indendørsdækningen. Wi-fiopkald er muligt på de flere af de seneste modeller fra de førende mobilproducenter. Her vælger mobilen automatisk det netværk med det bedste signal.