Billede beskrivelse

Basseralle på Aasen

10. februar 2018 kl. 09.52

- Vinteren er så lang. Der er lang tid fra jul til påske. Jeg tror, det er derfor, at vi har fået ideen til et bal i vintermørket. Det bliver en hyggelig aften med mad, musik og fællesskab, siger Birthe Rosenfeldt fra Aasen Teater.

Det er Basseralle Trio fra Aarhus, der står for musikken. Basseralle Trio er tre festlige spillemænd m/k. Trioen består af Ole Spillemand Jensen, Lene Riis og Stefan Groot. Om sin musik siger Ole Spillemand Jensen:

- Folkemusik er for mig ikke en musikgenre, men en måde at være sammen på - en kultur for fællesskab.

Det er netop fest, god musik og fællesskab, der er er temaet for vinterballet på Aasen.

Om dette siger Lars Olsen:

- Jeg er vild med Basseralle Trio. De står for folkelig underholdning på bedste vis med fortolkninger af blandt andet “Lille fregnede Louise, fra Karise" som de straks efter forvandler til “Store Skulderbrede Frede, fra Nørre Snede."

Foruden musik og bal vil der også være middag til gæsterne. Det koster 150 kroner. Det hele kører af stablen fredag 16. februar kl. 18.30. Af hensyn til maden vil Aasen gerne have tilmeldinger senest 15. februar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste