BAS viser film

26. november 2020 kl. 08.55

BASbio i Brønderslev er klar til at vise filmen ”Erna i krig”, som foregår i 1918.

- Den Store Krig hærger ude i Europa, mens Erna Jensen passer sit jævne, stilfærdige liv hjemme i Bramstrup, hvor hun bor med sin enfoldige søn, Kalle. Lige indtil den dag, hvor alvoren banker på hendes dør - og den lokale landbetjent Meier kommer for at hente Kalle til krigstjeneste for Det Tyske Kejserrige, som Sønderjylland på det tidspunkt er en del af. Siden Kalles dramatiske fødsel har Erna lovet Vor Herre, at ingen skulle få lov at krumme så meget som et hår på drengens hoved og nu skal hun aflevere ham til den tyske krigsmaskine. Erna indser, at hvis hun skal få Kalle levende hjem fra skyttegravene, må hun følge ham i tykt og tyndt. Skæbnen vil, at hun redder en deserterende soldat. De to bytter klæder og identitet og forklædt som menig Julius Rasmussen drager Erna til fronten. Ikke mindst i mødet med soldat Anton Seiersen, smeden fra Jels, vækkes ukendte sider til live i hende, oplyser BAS om filmen.

Filmen kan ses følgende dage:

Onsdag 25. november kl. 19.

Torsdag 26. november kl. 19.

Fredag 27. november kl. 19.

Søndag 29/. november kl. 19.

Fredag 4. december kl. 19.

Søndag 6. december kl. 19.

Tirsdag 8. december kl. 14.

Onsdag 9. december kl. 19.

Torsdag 10. december kl. 14.

Mandag 14. december kl. 19.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste