Billede beskrivelse

BAS er klar til at sælge nytårskrudt

26. december 2021 kl. 15.00

BAS (Brønderslev Amatør Scene) inviterer alle indenfor til årets store krudtsalg, hvor enhver krone i overskud går til støtte for alle for foreningens aktiviteter for både små og store.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

- Vi håber, at de fleste af jer har planer om en både hyggelig og festlig nytårsaften i selskab med de nærmeste venner og/eller familie - og hvad kan så næsten være bedre end at markere årsskiftet kl. 12 med et stort og flot fyrværkerishow fra BAS?, spørger de.

BAS oplyser også, at man selvfølgelig overholder alle myndighedernes direktiver omkring krudthåndtering, og de melder, at det bliver Brønderslevs hyggeligste nytårsbutik, hvor dygtige, frivillige medlemmer er klar til at sælge det flotteste kvalitetsfyrværkeri, hatte, spøg & skæmt, serpentiner, duge, servietter, pynt og tudehorn.

Man kan også få kaffe, the og popcorn, mens man er der, samt vejledning af erfarne sælgere.

Krudtssalget i BAS har åbent 27., 28., 29. og 30. december fra klokken 10 til 20 samt 31. december fra 9 til 16.

- Vi holder naturligvis skarpt øje med Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til corona og tilpasser løbende vores forhold til de nyeste krav, oplyser BAS.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste