Bæredygtige skolemøbler til Aalborg Kommune
Højer Møbler, med hovedsæde i Vester Hassing, har vundet udbuddet på skolemøbler i Aalborg Kommune. De bærende elementer i aftalen omhandler blandt andet cirkulær økonomi, lang levetid på møblerne, genanvendelse, istandsættelse af inventar samt en socialøkonomisk tankegang. Aftalen er indgået for de kommende fire år.
Ud over den cirkulære tankegang, indeholder aftalen desuden ønsket om at fremtidssikre undervisningslokalerne i forhold til de krav, skolereformen stiller om en mere aktiv hverdag.
- Derfor er vi stolte af og glade for, at vi med vores tilgang til både bæredygtighed og innovative læringsrum er valgt som samarbejdspartner for Aalborg Kommune, siger indehaver Jens Højer.
- Det en opgave, vi glæder os rigtig meget til at skulle løse i samarbejde med skolerne i Aalborg Kommune. Opgaven ligger os ikke fjernt, da vi allerede har flere års erfaring med bæredygtig produktfrembringelse og tankegang. Ligeledes har vi stor erfaring med salg, rådgivning og implementering af aktiverende og innovative læringsrum, tilføjer Jens Højer.