Bål i kolonihaverne
Mindre bål, hvis der ikke kommer afbrændingsforbud
BRØNDERSLEV: I Kolonihaveforeningen Agdrupparken tændes sankthansaften et mindre bål, såfremt der ikke kommer afbrændingsforbud.
- Alle er velkomne til at være med, fortæller formand for Agdrupparken, Birte Nielsen. Der vil være mulighed for snobrødsbagning og der serveres drikkevarer og nybagte vafler og is.
- Foreningen håber at se mange, ikke blot fra foreningen. Arrangementet er for alle.