Billede beskrivelse

Bådelaug får fondsmidler: Det skal pengene gå til

20. juni 2023 kl. 19.02

Mens Skiveren Bådelaug i forvejen råder over en skøn plet ved bredden af Limfjorden, så har den lille forening alligevel formået at gøre stedet endnu mere attraktivt. 

Hytten, der danner ramme om laugets aktiviteter, er for nylig blevet forskønnet med udendørs flisebelægning, nye borde og bænke samt et solcelleanlæg på taget. Sparekassen Danmarks to lokale fonde står bag donationerne, der i alt beløber sig til godt 22.000 kr. 

Forleden blev forbedringerne indviet med en lille sammenkomst i hytten, hvor der med solcellerne nu er gratis strøm til at drive køleskab og andre fornødenheder. Samtidig er den nyanlagte terrasse og de tilhørende bænkesæt med til at skabe endnu bedre betingelser for udelivet ved hytten.

Skiveren Bådelaug tæller et halvt hundrede medlemmer. Fællesskabet omhandler alt fra fiskeri og sejlads på fjorden til hygge og sociale arrangementer. Laugets medlemmer har i øvrigt selv forestået arbejdet med at anlægge den nye terrasse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste