Billede beskrivelse

Både børn og voksne indtog hal

26. april 2022 kl. 11.15

- Mit værelse var helt fyldt op, så jeg næsten ikke kunne være der. Så mange ting havde jeg. Derfor begyndte jeg at lægge det til side, jeg ikke bruger mere. Det er de ting, jeg har med, og som jeg gerne vil sælge, fortalte 8-årige Kathrine Nygaard Thomsen fra Flauenskjold, da hun i lørdags deltog i Dronninglund Borgerforenings indendørs loppemarked på Hjørnet i Dronninglund.

Hun havde en lille bod, hvorfra hun forsøgte at sælge sine varer. Hun var der sammen med sin mor, der også havde en bod. Hun solgte blandt andet malerier, hun selv havde malet.

Billede beskrivelse

Foråret er uden tvivl et godt tidspunkt at afholde loppemarked. Mange af os bliver grebet af et oprydningsgen, hvor der skal sorteres og smides væk. Her er et loppemarked et godt sted at skaffe sig af med de ting, der er for gode til at skrotte, men som man på den anden side ikke bruger mere.

Interessen for at deltage i borgerforeningens loppemarked var god, men ikke overvældende. Det store lokale var dog fyldt næsten helt op med en række boder med fristende tilbud.

Dennis Davidsen var blandt dem, der havde sikret sig en stand.

- Det er ting, min søn ikke mere bruger. Han skulle egentlig selv have stået her, men han er på spejderlejr, og så må jeg jo træde til, sagde han, mens mulige købere kiggede på hans udvalg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste