Avantgarde hos Grundal

19. september 2017 kl. 10.42

Det er dyrt, det er smart, og det er høj kvalitet.

Aalborg midtby har fået en high end store af international standard med tøj, der gør en forskel, og den ligger i Nørregade 12.

Grethe Grundahl har netop holdt åbningsreception i den nyetablerede butik.

De mange kunder og venner af huset, der kiggede forbi, kunne ikke alene lade sig imponere af den heftige avantgarde mode af internationale designere, men også lade sig forkæle med champagne, lækkerier fra Azzurra samt musikalsk underholdning leveret af Sofie Trolle.

Efter syv år i Jernbanegade har Grethe Grundahl valgt at flytte forretningen hjem til Nørregade, hvor hun tidligere har drevet butik i mange år.

- Det er altid en udfordring med byfornyelse, men nu er renoveringen af Nørregade færdig, og sikke et flot resultat. Nørregade er blevet Aalborgs måske mest eksklusive og flotteste gågade, en hyggelig bydel, hvor mangfoldigheden vil blomstre, og det vil vi gerne være en del af, pointerer Grethe Grundal.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste