Billede beskrivelse

Aslund er blevet mere trafiksikkert

13. december 2017 kl. 08.37

Krydset mellem Aslundvej og Øster Hassing Vej nord for Vester Hassing har traditionelt været et af de sorte steder på det lokale vejnet. Flere gange har dårligt udsyn på Aslundvej eller for høj hastighed på Øster Hassing Vej resulteret i alvorlige trafikulykker.

Nu har by- og landskabsforvaltningen imidlertid forsynet Aslund-krydset med hastighedsbegrænsende foranstaltninger i form af 60 km/t.-skilte. Ligeledes er Aslund blevet en officiel landsby - dog uden at være kategoriseret som tættere bebygget. Aslund kan således fremover smykke sig med de blå stedbetegnende skilte.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste