Arrangementer i Brønderslev Grundejerforening
Brønderslev Grundejerforening er klar med de arrangementer, som skal gennemføres i efteråret.
Det første er 12. september klokken 19, hvor det skal handle om, hvad man kan gøre for at stoppe de mange tyverier. Det foregår i Den Runde Pavillon,
Arrangementet afholdes i samarbejde med politiet og alarmleverandører, og alle er velkomne uanset om de er medlem eller ej.
Onsdag 11. oktober er der besøg på Grøngas i Vrejlev med mulighed for at få et indblik i de sidste nye anlægstyper og driftsform. Her mødes man på Banegårdspladsen i Brønderslev klokken 18.30 og der bliver arrangeret fælles kørsel. Arrangementet er for foreningens medlemmer, og der er tilmelding af hensyn til den fælles kørsel.
Årets sidste arrangement bliver et besøg på Varmeforsyningen, men det er ikke lagt fast endnu, hvornår det skal være.