Billede beskrivelse

Andeturnering med hole in one

31. oktober 2017 kl. 06.23

68 spillere havde meldt sig under fanerne, da Hals Golf Klub lørdag havde kaldt til samling til andeturnering. Turneringen blev afviklet som en holddyst med tre spillere på hvert hold. Undervejs var der indlagt små del-konkurrencer baseret på præcision i slagene.

Superbrugserne i Vester Hassing og Hals samt Dagli’brugsen i Hou havde sponsoreret ænder og vin til de bedste spillere. Turneringen blev vundet af Tine Mortensen, Axel Nielsen og Birgitte Pedersen. Holdet høstede en score på 80 point.

I øvrigt blev turneringen tilsmykket af et hole in one. Det var Lis K. Pedersen, der på hul 10 sendte kuglen i hul på første slag. Det udløste naturligvis bred anerkendelse samt en stor flaske whisky.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste