Anderledes motionsdag med skolen

De yngste elever fra Skolegades Skole brugte skolernes motionsdag sammen med floorball klubben

13. oktober 2018 kl. 14.51

BRØNDERSLEV: 160 børn fra 0. til 3. klasse havde skolernes motionsdag op til efterårsferien på en ny måde i stedet for det traditionelle løb - de tog over til Brønderslev Floorball Klub og spillede turnering.

- Der var smil på alle læber, både voksne og børn var enige om, at det var absolut en af de rigtig gode dage, fortæller lærer Michael Lund Jensen, der også fortæller, at børnene efterfølgende til en evaluering sagde, at det var en af de bedste motionsdage, de har haft.

Det var første gang, man samarbejdede med floorball klubben om at lave sådan en motionsdag - men det bliver ikke sidste.

- Vi har allerede booket samme arrangement næste år, siger Michael Lund Jensen, der er rigtig glad for samarbejdet med klubben, som stod for at lave turneringer og også havde en spiler med, der gav en opvisning for børnene.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste