Andemad og hundeprutter

04. februar 2018 kl. 12.05

Jerslev har fået sin egen bolsjefabrik. Lørdag var der stor bolsjedag på Borgen i Jerslev. Det var Jerslev 4H, der havde lavet en dag i bolsjekogningens tegn.

Der blev produceret masser af bolsjer i forskellige farver, med forskellig smag og i mange former.

- Der er stor interesse for at lave bolsjer, så vi arrangerede en dag, hvor børnene kunne lave bolsjer, fortæller Camilla Sørensen fra bestyrelsen.

Hun har efterhånden opbygget en del erfaring.

- Der skal arbejdes hurtigt. Massen skal æltes, inden den bliver stiv. Og så skal der tilsættes farvestoffer og smagsprodukter.

Et af produkterne var andemad, hvor man blandet sort lakridsmasse med grøn karamelmasse.

Massen blev rullet til stænger, som børnene så kunne klippe i stykker. Det skulle så ske inden massen blev for stiv.

Der var mange, der gik rundt med et bolsje i munden, men der blev også lavet poser til mormor og morfar, der skulle smage dagens produktion.

Omkring 40 deltog i bolsjedagen, der gentages om et år.

Jerslev 4H venter nu på, at medlemmerne kan rykke ud i 4H-haverne ved borgen, som er et projekt sammen med byens pensionister. Det ventes, at arbejdet så småt kan gå i gang i marts-april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste