Kasserer Per Thomsen og næstformand Poul Pedersen fra Agersted Motionscenter sammen med næstformand i fonden, Villy Houtved Sørensen og afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Anders Guldborg. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Agersted Motionscenter i topmoderne form

10. juni 2021 kl. 07:00

Agersted Motionscenter har fået en økonomisk håndsrækning fra Sparekassen Vendsyssel Fond, Dronninglund, så man nu har kunnet lave varmestyring, ventilation og flere andre forbedringer.

- Det har vi længe ønsket os, så vi er meget glade for støtten, sagde kasserer Per Thomsen, da næstformand i fonden, Villy Houtved Sørensen og afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Anders Guldborg, forleden dukkede op med det fysiske bevis på bevillingen.

- Vi kan spare penge med det nye styresystem, og det betyder meget for os, sagde kassereren.

Agersted Motionscenter er startet på frivilligt initiativ og oprettet som en selvstændig forening i efteråret 2013. Først i lejede lokaler, inden centret for at par år siden erhvervede byens nedlagte kro. Motionscentret har gennem alle årene haft et meget stabilt medlemstal.

- Vi lå på omkring 250 før coronaen, og vi ligger næsten på det samme nu. Heldigvis er der ikke mange, der har forladt os, og det er vi glade for. Under nedlukningen blev medlemskabet sat på pause, men nu kører vi næsten normalt og har åbent hver dag fra kl. 5 til 24, fortalte Per Thomsen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu