Aftenskolen er nær på
Så er Kulturgruppen i Grønnegården i Skalborg klar med efterårets program for aktiviteter i Den Nære Aftenskole "Kulturcafeen".
Som tidligere holdes foredragene i Fælleshuset, Stationsmestervej 66.
Jan Larsen gæster Kulturcafeen 18. september og fortæller om oplevelser og udfordringer ved at være direktør i Aalborg Håndbold Klub.
2. oktober tager Vibe Lauth hjemmeplejen under kærlig behandling og krydrer det med dansk top musik.
13. november kommer Johnny Sort og fortæller om, hvordan man trods svære udfordringer i livet også kan finde livsglæden, og endelig vil der 17. november være ølsmagning med lettere traktement ved Niels Tikjøb.
På kursussiden er der mulighed for at udfordre sig selv med strikning hækling og mange andre aktiviteter.